Skolegadens Børnehus

Velkommen til Skolegades Børnehus

Børnehuset ligger i Skolegade 18 i Silkeborgs midtby

Vi har til huse i en stor dejlig gammel villa, med tilhørende have, som er vores dejlige legeplads.

I Skolegade har vi plads til 56 børn i alt. Børnene er fordelt på følgende måde:

33 almindelige børnehavepladser

13 PLUS pladser

10 §32 pladser

Læs mere om PLUS- og §32 pladser på hjemmesiden.

Til Skolegades børnehus hører også Columbus. Læs mere om Columbus på hjemmesiden

Kendetegn ved Skolegades børnehus

I Skolegades børnehus har vi arbejdet inkluderende gennem de sidste 30 år.  Hovedtanken i Skolegades børnehave er, at alle børn deltager ud fra de forudsætninger de hver især har. Det er ingen hindring at spille fodbold selvom man sidder i kørestol, så er man målmand, og fylder godt i målet med sin kørestol.

Vi fokuserer på barnets ressourcer og skaber miljøer det enkelte barn kan begå sig i. Det er som udgangspunkt ikke barnet der skal ændre sig, men omgivelserne og vores tilgang til barnet. Ved at arbejde målrettet ud fra barnet ressourcer får barnet en masse små succesoplevelser, hvilket giver mod på at blive udfordret der hvor det er svært, derved sikrer vi en sund og positiv udvikling hos det enkelte barn.

  • Vi skaber plads til at børnene skaber relationer og venskaber på trods af de udfordringer de hver især måtte have
  • Vi skaber en stærk børnekultur, hvor børnene udvikler omsorg og respekt for hinandens personligheder
  • Vi skaber trygge og udviklende miljøer i hverdagen
  • Vi møder hvert enkelt barn med respekt for individet
  • Vi ønsker at gøre hvert enkelt barn til den bedste udgave af sig selv
  • Vi tør tænke skævt, kreativt og anderledes
  • Vi fokuserer på barnets ressourcer og ikke dets udfordringer